Skip to main content
Maria er oprindeligt uddannet inden for logistik, men skiftede retning for 10+ år siden. Siden da har produktudvikling, indkøb og design været Maria’s levevej, inspirationskilde og ikke mindst drivkraft. Maria har tidligere været butiksbestyrer i en brudekjolebutik, og det var især hér, at hun fik lysten til at starte sin egen butik. 
Privat er Maria lykkelig gift med Jimi og har to børn; Isabella på 13 år og Elias på 8 år.

Alle kan sælge dig en kjole – men ikke alle kan sælge dig en oplevelse. Jeg har nu fået chancen for at skabe et unikt butikskoncept, som jeg ved, skiller sig ud. For det handler om at gøre sig umage hver eneste gang. At kunne møde, hjælpe og vejlede jer kvinder og piger, der skal til at finde én af livets vigtigste kjoler, er den største ære. Jeg ved, jeg besidder både evnerne og empatien til at give dig en magisk (følelses)rejse gennem kjolernes verden.”

Marianne Carøe er uddannet skrædder og allerede i sin elevtid, i en alder af 21 år, blev hun selvstændig og åbnede efterfølgende sit atelier i Aarhus. Med kreativitet, hårdt arbejde og en stærk vilje, har hun opbygget virksomheden fra bunden til den bastion af kvalitet og skrædderkunst, den er i dag. Hun har i sin mand Martin Ib fundet en partner, der deler hendes værdier, og de arbejder professionelt tæt sammen om at drive deres virksomheder, og i familien med sønnen Romeo.

“Jeg glæder mig til at tage dig med ind i min verden af design, silkestoffer og det skræddersyede håndværk. Min passion for minimalisme og fine detaljer er essensen i mine designs. Min store passion og kærlighed til det kreative univers og min respekt for kvalitet og ægte skrædderkunst, er uden tvivl drivkraften i mit arbejde. Jeg inspireres af verden omkring mig, naturens smukke farver, internationale vibrationer og naturligvis i mit arbejde med butikkens kunder”

Sammen kan Maria & Marianne….

…skabe et nytænkende butiksunivers, hvor alle sanser stimuleres.

“Vi er kompromisløse i vores sans for detaljen samt nærværet med kunderne. Tilsammen udgør vi et team, hvor både alder, geografi, erfaringer og uddannelser går op i en højere enhed. Vi lærer og inspireres af hinanden – og sammen er vi stærkest. Vi respekterer og værdsætter hinandens baggrunde, til trods for deres forskelligheder. Når alt kommer til alt, så er vi eminente til at spille hinanden gode.”

Om Dress Studio Copenhagen

Nogle gange skal man stole på livets gang. Stole på skæbnens ironi.
Hér gik der to kvinder rundt i hver deres landsdel, uvidende om, at de snart skulle danne en forretning sammen. Udover lighederne i deres fornavne, havde de ligeledes kærligheden til smukke kjoler til fælles.
Marianne er uddannet skrædder og allerede i sin elevtid, i en alder af 21 år, blev hun selvstændig og åbnede efterfølgende sit atelier i Aarhus. Hun er nordjyde og opvokset i en kreativ familie, hvor hårdt arbejde og en stærk vilje i dén grad har præget hendes liv som selvstændig.
Maria er oprindeligt uddannet inden for logistik, men skiftede retning for 10+ år siden. Siden da har produktudvikling, indkøb og design været Maria’s levevej, inspirationskilde og ikke mindst drivkraft. Maria har tidligere været butiksbestyrer i en brudekjolebutik, og det var især hér, at hun fik lysten til at starte sin egen butik.
Marianne og Maria’s første møde var i en brancherelateret forbindelse, som viste sig at være skæbnesvanger. Både kemi, passion og værdier viste sig at være fælles. Det synes derfor nærliggende at udvide en eksisterende, succesfuld forretning til København – dog med et twist. Med København som fungerende metropol for både design og fashion, skulle der skabes et butikskoncept med plads til alles behov; både dansk design, eksklusive materialer og Marianne’s dna. Men også kjoler fra andre brands, som repræsenterer alt andet, nemlig ”statement”-kjoler, pailietter, glimmer og drama – og masser af det. Ens for alle de kjoler, vi får i butikken; de har en ”wow-faktor.”
Midt i mondæne Vesterbro – lige overfor Det Ny Teater og Restaurant Delphine – finder du Dress Studio Copenhagen. Et butikskoncept, hvor du finder kjolen til én af livets største fester – nøje håndplukket og kun i de allerbedste materialer.  Med en kompromisløs indretning og vores sans for lige netop dine behov, danner vi rammen for en uforglemmelig helhedsoplevelse. 

Prisniveauer:
Brudekjoler: DKK 12.500 – DKK 23.800
design EVENING: DKK 3.950 – DKK 12.950
design KONFIRMAND: DKK 1.890 – DKK 5.490

dressstudiocopenhagen.dk